Far på barsel
24. april 2023
Ingen kommentarer
”Nu er det din tur! Nu er du den primære!” Denne sætning går igen i mange tilfælde, når faderen skal starte på barsel eller når
Menu
“Efterfødselsdepressioner er ikke kønsbestemte!
Det er misforstået, at efterfødselsdepressioner ikke kan ramme far eller medpartner.
Efterfødselsdepressioner er nemlig ikke kun noget, der sker for den gravide og fødende part i familien – men kan ske for begge parter.
Det har alt for længe været et tabu, at fædre også kan blive ramt af efterfødselsdepressioner – og det er forhåbentligt noget vi kan være med til at ændre.
Herfra skal der lyde en stor opfordring til at tale med dem man kender der har børn – uanset køn – om hvordan man har det.”
“Ingen må stå alene”. Dette er titlen på en ny kampagne Sundhedsstyrelsen har sat værk for at skabe mere opmærksomhed omkring fødselsdepressioner.
Efterfødselsdepressioner er ikke kønsbestemte! Det er misforstået, at efterfødselsdepressioner ikke kan ramme far eller medpartner. Efterfødselsdepressioner er nemlig ikke kun noget, der sker for den gravide og fødende part i familien – men kan ske for begge parter.
Det har alt for længe været et tabu, at fædre også kan blive ramt af efterfødselsdepressioner – og det er forhåbentligt noget vi kan være med til at ændre.
Herfra skal der lyde en stor opfordring til at tale med dem man kender der har børn – uanset køn – om hvordan man har det.
De danske tal er ca. 11% for mødre og 7-8% for fædre. Og dette er de oplyste tal. Mange er overbevist om at der kan være mørketal i dette – altså flere der går med skjulte reaktioner og depressioner.
Der er også mange der kan opleve at være udfordret uden at nå til det punkt at blive deprimeret.
Det er vigtigt at huske, at forældreskabet kan være udfordrende. At det er helt normalt at opleve at man kan være humørsvingende, ked af det, bekymret, føle vrede, angst for fremtiden, ligegyldighed og have ændret reaktionsmønstre. Nogle, især mænd, oplever trang til at trække sig fra familien, og søge det ”gamle” og velkendte. Alt dette kan forstærkes af den søvnmangel de fleste børnefamilier er udfordret af de første år. Men det der adskiller sig fra normalen til regulær depression – at det er vedvarende og måske tiltagende. Det er en tilstand man skal have hjælp til at diagnosticere og komme ud af.
Tal med en professionel. Tag fat i jeres jordemoder, sundhedsplejerske eller jeres familielæge. Det er vigtigt at få den rette hjælp i tide. De kan hjælpe med at opspore, vejlede og sende familien det rigtige sted hen.
Se mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside på www.sst.dk/fødselsdepression
Først og fremmest er det vigtigt at være åben og ærlig. Og netop det kan være det allersværeste og mest sårbare. Fortæl til dine nærmeste hvordan du har det. Her en stor opfordring til alle der oplever at høre om en sådan situation – at tage imod vedkommende med et åbent og empatisk mindset. Negliger det ikke – og slå det ikke hen. Lyt, lyt og lyt. Tilbyd konkret hjælp så som huslig hjælp, indkøb, babysitning eller lign. Måske er det en gåtur sammen med barnevognen hvor man lytter til en vens tanker? For at tage skridtet og sige det højt, er det største og sværeste, så tag godt imod den tillid der bliver dig vist som ven.
Prioriter din søvn. Lav et skema i familien, hvor i deler søvn, tid, mad osv. – og hold det. Derved kan alle få sovet, og det er første skridt til bedre overskud. Mange forældre hader sætningen ”sov når barnet sover”, hvilket er forståeligt for det er sjældent muligt. Men prøv så at organiser jer på en anden måde, der gør det muligt at få lidt sammenhængende søvn i løbet af døgnet. Frisk luft, lys og bevægelse i kroppen, kan også hjælpe kroppen og hjernen til producere dopamin og andre gode neurotransmitter og hjælpe humøret lidt i den rigtige retning. Men disse råd er ikke altid nok.
Det er vigtigt at bede om hjælp, da det en ubehandlet depression kan give udfordringer for hele familien, da det påvirker alle i familien og tilknytningen hver især. Det kan lægge et filter mellem forældre og børn, som kan være svært for alle at være i. Specielt som et lille nyt menneske. Så det er vigtigt at familien hjælper, løfter og støtter hinanden. Man udvikler ikke en depression med vilje, og der er ingen skyld i dette. Det kan ske for alle og især nye forældre er mere udsat. En vigtig pointe er, at det også kan udvikle sig i graviditeten – og ikke kun efter.
For nogen er det ikke nok med ovenstående, og der skal terapi og muligvis også medicin til at komme igennem en meget svær periode. Lige som en gips på et brækket ben i en periode. Psyken skal have omsorg, støttes og genoptrænes. Selv professionelle sport udøvere bliver skadet – og kommer tilbage i topform.
Tal med en professionel. Tag fat i jeres jordemoder, sundhedsplejerske eller jeres familielæge. Det er vigtigt at få den rette hjælp i tide. De kan hjælpe med at opspore, vejlede og sende familien det rigtige sted hen.
Se mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside på www.sst.dk/fødselsdepression
”Nu er det din tur! Nu er du den primære!” Denne sætning går igen i mange tilfælde, når faderen skal starte på barsel eller når
I august 2022 trådte den nye lovgivning om barselsorlov i kraft i Danmark. Efter vi i 20 år har kunne fordele barslen mellem forældrene som
Av av av av av….. Hvad var det? Når man er gravid sker der mange ting i ens krop man ikke har prøvet før. Der
Det er et helt nyt liv som venter jer, når I kommer hjem igen efter fødslen. Inden babys ankomst, har I sikkert gjort jer nogle
“Efterfødselsdepressioner er ikke kønsbestemte! Det er misforstået, at efterfødselsdepressioner ikke kan ramme far eller medpartner. Efterfødselsdepressioner er nemlig ikke kun noget, der sker for den
“Er du i tvivl – sig det højt. Tal med dit fødested eller din egen læge. Mange fødesteder har nu et Bristningslaboratorium, hvor man kan
Alle mennesker fortjener en god start på livet som familie.
Det vil vi gerne hjælpe med – Sammen Med Jer.
Et arbejdsliv er også et familieliv.
© 2024 Sammen med jer ApS – Designet af Aveo web&marketing
Jeg er uddannet BA i Ernæring og Sundhed og siden 2004 arbejdet med og forsket i børns spisevaner. Jeg har siden 2016 arbejdet med sDOR-metoden
(the Satter division of responsibility in feeding), som fokuserer på at give børnene kontrol over deres mad og skabe gode måltidsoplevelser.
Herudover er jeg certificeret i S.O.S. Approach to Feeding Therapy (lev 1),
som er en unik metode, der arbejder med børns sanser, tryghed og mad.
At give vores børn et trygt og godt forhold til mad handler om meget mere end bare ernæring. Det handler lige så meget om kontrol ved spisebordet, barnets nervesystem, nærvær, sanseregulering, barnets dagsform osv.
Selv er jeg gift og mor til to piger.
Jeg glæder mig til at være – Sammen med jer!