Bristninger… Av mit underliv!

Bristninger – Vigtigt at tale om

For mange kvinder er bristninger et samtaleemne der fylder en del inden fødslen. For andre kommer det som en overraskelse efter fødslen, da de aldrig har skænket det en tanke før. Bristninger er faktisk nærmere reglen end undtagelsen. Faktisk oplever over 50% af alle fødende, at skulle syes efter en fødsel.

Hvorfor brister man under fødslen?

Under den sidste fase af selve fødslen er der et stort pres indvendigt i skeden og på mellemkødet. I gamle dage fik stort set alle kvinder et forebyggende klip i deres mellemkød inden hovedet blev født. Det sker ikke som standard mere – og har ikke været praktiseret i Danmark længe. Dette først og fremmest fordi det ikke er nødvendigt, men også grundet at flere studier har vist, at hvad der brister naturligt også bedre heler op. Der kan om nødvendigt fortsat godt blive anlagt et klip, dog kun hvis barnet bliver påvirket af fødslen eller andre svære komplikationer.

Forskellige grader af bristninger

Når vi taler om bristninger ved fødslen, er det væsentligt at vide, at vi brister forskelligt og at der findes forskellige grader af bristninger. Grad 1-4. Hvor 1 er milde, overfladiske sår der enten ikke er nødvendige at sy, eller hvor man blot kan nøjes med at få 1-2 sting for at hjælpe ophelingen. Grad 4 er en fuld bristning hvor ringmuskulaturen også er involveret og det kræver en tur på operationsstuen med ordentlig bedøvelse.

Ligesom når vi falder og slår hul på huden, så er der noget der har bedst af at hele op selv, og andet der skal syes på skadestuen. Det er det samme efter fødslen. Dog er huden indvendigt i skeden slimhinder og heler derved hurtigere og bedre end huden udvendigt.

Hvordan behandles bristninger? Gør det ondt?

Man bliver syet med en selvopløselig tråd der selv skal have lov til at falde af, når helingen er fuldstændig. Dette kan tage fra to uger til to måneder. Det er normalt at det kan være ømt og hævet efter fødslen. Dog skal vedvarende smerter undersøges – og du skal kontakte dit fødested for denne undersøgelse.

Hvad kan du selv gøre?

• Du kan lindre med isbind (For opskrift på isbind, se indlægget “Velkommen hjem. De første dage med baby”.
• Det er også helt okay af tage smertestillende ved behov – blot vær opmærksom på ikke at overskride den anbefalede dosis i fht. amning.
• Det er ikke godt at bruge sæbe direkte på såret. Vask blot med varmt vand når du er i bad og hold såret rent derved. Skyl såret når du er på toilettet de første par dage. Evt. med en skylleflaske, eller brug et engangskrus med lunkent vand som du hælder ned over mens du tisser, så urinen ikke svier i såret.
• Bevægelse er vigtigt, for blodtilførslen stopper let hvis man er for stillesiddende. Det kan godt være svært at huske midt i ammeopstart og generel træthed. Prøv at komme op og gå lidt rundt så ofte du kan overskue det. I det hele taget forsøg at sidde mindst muligt den første uges tid. Find gode liggende ammestillinger, det er rart for jer begge.
• Bevægelse holder bedre gang i dine tarme, hvilket også er vigtigt. Husk rigeligt med væske. Mange føler også det grænseoverskridende at komme på toilettet i den første tid. Tag en af de skumklude du alligevel har på puslebordet. Hold kluden mellem dine ben, og hold derved igen med hånden så du bedre og mere trygt kan give slip på din afføring. Derved holder du kontrollen, og kan passe bedre på dig selv.

Er du i tvivl – sig det højt. Tal med dit fødested eller din egen læge. Mange fødesteder har nu et Bristningslaboratorium, hvor man kan blive tilset et par dage efter fødslen. Er det noget der fylder inden din fødsel, så fortæl det til din jordemoder og tal om det.